Benromach, Gordon & MacPhail

Efter en vinterferie på langs med højre ben i DonJoy-skinne på grund af en knæoperation, hvor jeg i stedet skulle have været på enmandstur til Speyside, er det passende at berette om sidste års besøg hos Benromach; for det var også en sløj omgang.
Forventningerne var store, men Benromach kunne ikke matche formiddagens succes hos Glenallachie. Ånden fra højt estimerede Gordon & MacPhail - yet another independent bottler gone distiller - skinnede ikke igennem på deres destilleri den dag. Aktivitetsniveauet var lavt, guiden uinspirerende og whiskyen flad - kun den berømte røde skorsten holdt hovedet højt.
Vi fik ellers mulighed for at smage en del Single Malts:

• En mærkværdig flad 15 års, der burde have været på 43 %, men virkede som om, den havde stået uden prop i en uge
• 10 years Batch 1 2008 57.9 % var den bedste - det hjalp med noget mere "krudt"
• 2010 Château Cissac Bordeaux 45 % - de to sidste år i vinfade kunne ikke redde en gennemsnitlig Bourbon-modning
• 20th Anniversary 56.2 % - godt med parfume på til festen ...
• En "muggen" 2011 Organic på 43 % - ikke god reklame for økologien
• 2008 Peat Smoke 46 % - god kombination af citrus og peat, men de burde kunne få mere ud af 47 ppm

Bagefter kørte vi ind til Gordon & MacPhails berømte købmandsbutik i Elgin, og her fik piben en anden lyd. Hold da helt fast et udvalg af whisky! Jeg havde et budget på tre flasker, hvor af jeg allerede havde købt de to. Den sidste flaskeplads i kufferten var reserveret til en GlenDronach, så jeg var gul og grøn af ærgelse, mens jeg udviste nærmest umenneskelig selvkontrol i Slaraffenland.