Glen Moray - fransk, fint skal det være

Lad os rejse tilbage i tiden; til september 2019 - før Corona tidsregning.
Der ville nok være gået en hel del år, før jeg af egen drift ville have slået vejen forbi Glen Moray. Men nu var det fransk ejede destilleri del af whisky.dk-pakken i 2019 - done that, got the Glencairn glass!
Rundvisningen var ikke specielt mindeværdig, selv om vi helt sikkert fik særbehandling. Guiden stillede sig nærmest konsekvent op, hvor jeg havde svært ved at høre hendes beretninger, der så heldigvis mest syntes at omhandle ting som udbygninger og arkitektur, som ikke rigtigt interesserer mig. Der gik ikke længe, før jeg opgav at trænge gennem støjen for at få svar på mine sædvanlige nørdespørgsmål.
Vi kom også ind i et dejligt Dunnage Warehouse, hvor en hel række "smagefade og -tønder" var linet op. Propperne kom af, og vi fik lov at dufte ...
Frokosten - Soup 'n' Sandwiches [yum yum, hvem der bare kunne spise sådan til hverdag] - og smagningen var til gengæld værd at vente på:

• Glen Moray 21 years Portwood Finish 46.3 % - god oplevelse, hvor de sidste to år klart gør udslaget i forhold til de 19 foregående. Hvor går grænsen mellem "Finish" og "Double Maturation"?
• Glen Moray 1998 PX Finish Distillery Edition 45.5 % Cask 999/3 - to gode fra Glen Moray i træk er ikke hverdagskost. Først har den fået 15 år i en Bourbon-tønde, så blev den reduceret til 50 % og reddet af vores fælles ven Pedro.
• Glen Moray Edinburgh Rugby Edition 52.8 % - forhåbentlig har rugby-holdet fra storbyen fået mere ud af samarbejdet. Chardonnay Finish'en er ikke min kop te.
• Glen Moray 2010 Peated PX Finish Distillery Edition 55.8 % Cask 999/7 - Pedro gør det igen, hurra! 3½ år i Bourbon fulgt af 3½ i PX.
• Glen Moray 2001 2nd Fill Oloroso 57.8 % Cask 801130 - en virkelig god bonus med blød og sød lakrids, vi var heldige at få med i købet. Jeg tror nu, det var en god beslutning, for det resulterede i salg af indtil flere flasker Bottle Your Own til £99 stykket.

Det var rart at smage Glen Moray på mere end 40 % uden tilsat farve og enkelte sågar Non Chill Filtered - de ka' jo godt.
For ellers må jeg sige, at Glen Moray bliver på min Shit-liste. De udgaver, der er bredt tilgængelige, er ikke dårlige, men simpelthen for kedelige og ordinære, på kun 40 % [kan finde en enkelt 18 års på 47.2], koldfiltrerede og med Fake Tan. Jeg er af den overbevisning, at de laver store mængder ordinær, Bourbon-modnet Single Malt, som kræver en grundig Finish for at blive til noget; og her skal Glen Moray retteligt roses for deres evner ud i brugen af portvinspiber.