På den igen - vi drager syd på

Vi spoler tiden godt et år tilbage, hvor vi vendte næsen fra Thurso mod Brora og Clynelish. En af busdrammene inden ankomst var målrettet opvarmning: Signatory Vintage Cask Strength Collection Brora 1981 23 years Single Malt 58.2 % - en duft- og smagsoplevelse ud over det sædvanlige. Clynelish og Brora ligger jo dør om dør og har vist nok "byttet navne" på et tidspunkt. Vi blev delt i to hold, hvor det ene startede på Clynelish, og det andet gik over til Brora. Hos det lukkede Brora var der fuld gang i vedligeholdelsesarbejdet frem mod den varslede genåbning. Vi var ikke inde i selve destilleriet; angiveligt på grund af nedstyrtningsfare hist og her - der går nok nogen tid, inden kedlerne kører igen. Vi blev inviteret ind i et klassisk Dunnage Warehouse, hvor vi tappede et par kander direkte fra fad med smagsprøver på Clynelish fra 1988 og Teaninich fra 1985 - begge efter sigende på 50 %.
Clynelish viste sig at være et moderne, industrielt og computerstyret foretagende, hvorfra 95 % af produktionen anvendes i Blends. Ikke specielt charmerende, men det forklarer, hvorfor der er så langt mellem destilleriaftapningerne fra Clynelish.
Vi sluttede samlet til en underholdende smagning, som naturligvis blev mest mindeværdig på grund af de to smagsprøver ovre fra lagret hos Brora. Clynelish'en var et vaskeægte sherrymonster og efter min mening den bedste. Teaninich'en var god, men ikke nok til at rokke ved min betænkelighed over for whisky fra destillerier, der begynder med T - dog undtagen Talisker. Vi smagte også Johnnie Walker Gold Label Reserve, deres 14 års standardaftapning, som de fortjener ros for at servere op i 46 %, og Clynelish Distillery Exclusive på 48 %. Jeg havde planlagt at købe en flaske af sidstnævnte, men den var nærmest identisk med den 14-årige "storebror", så den plan blev droppet.